Ny ungdomsbog af Mads Heinesen

9788793404076Ny personligt inspireret ungdomsbog af Mads Heinesen, Ved den yderste spids, udkommer 23. januar 2018 på Vild Maskine.

Handling
Viktor er lige fyldt 15 år og har fået en lillebror. Hans mor har været indlagt i flere uger efter fødslen, og hans far er begyndt at drikke og miste besindelsen. Han er hele tiden af sted på hospitalet og glemmer Viktors fødselsdag. Alt det med moren er omgærdet af mystik, for Viktor kan mærke, at hans far ikke fortæller den fulde sandhed.

Ved den yderste spids skildrer Viktors frustration og smerte, da hans mor får en efterfødselsreaktion. Bogen handler om, hvad der kan ske når en familie bliver ramt af sygdom, men den handler også om venskab og spirende kærlighed. Bogen er skrevet som en reaktion på en traumatisk periode, der udspillede sig, da forfatteren og hans kæreste blev forældre for første gang i marts 2014.

Om forfatteren
Mads Heinesen har gået Forfatterskolen for Børnelitteratur, og har udgivet bøgerne Hvad så Vilmer?, Hvad så, kærester? og Jeg er Modig. Indtil bladene en dag forsvinder på Høst & Søn samt skrevet historier for DR B&U, Gyldendal Uddannelse og til antologier for børn. Dertil har han studeret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og på Blaagaad/KDAS lærerseminarium samt undervist børn og unge i at skrive igennem en årrække.

I 2014 stiftede han forlaget Vild Maskine, som han i dag driver fuldtids sammen med Rebekka Andersson. Der har været ekstern redaktion på Ved den yderste spids for som sædvanlig at sikre kvaliteten, og forfatteren har ad flere omgange modtaget støtte fra Kunstfonden og Autokontoen til sit arbejde med bogen.

Der er udarbejdet undervisningsmateriale på bogen af folkeskolelærer og forlagskonsulent Lene Sørensen, det er snart tilgængeligt på: www.vildmaskine.dk/undervisning

____________________________________________________________________

Ved den yderste spids, ungdomsroman af Mads Heinesen, 117 sider, garnhæftet softcover, trykt på Specialtrykkeriet Arco i Viborg. Omslag: Mads Heinesen. 199,95 kr. i vejl. udsalgspris. Kan købes gennem alle landets boghandlere. ISBN: 978-87-934040-7-6. Udkommer 23. januar 2018.

For yderligere info eller interesse i forfatterinterviews, kontakt forfatteren på forlag@vildmaskine.dk – tlf.: 61726976 – eller læs mere på: www.vildmaskine.dk. Her vil man også vil kunne hente forsidebillede af bogen samt forfatterfoto.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *