Mette Egelund Olsen

Mette Egelund Olsen. Pressefoto.

Mette Egelund Olsen. Pressefoto.

Mette Egelund Olsen udgav i 2018 ungdomsromanen Fucking monster på forlaget Vild Maskine sammen med forfatter Margrethe Schmidt.

Mette Egelund Olsen er født i 1960 og uddannet musikterapeut og journalist. Hun debuterede som forfatter med reportagebogen Fødselsbilleder i 1999, men hendes første børne- og ungdomsbog var billedbogen Når far putter mig, indtil han sover i 2008, et af flere vellykkede samarbejder mellem Mette Egelund Olsen og illustrator Lea Letén. Mette Egelund Olsen har også skrevet kronikker og debatindlæg, og i 2016 modtog hun et arbejdslegat fra Statens Kunstfond til sit løbende virke som forfatter. Til daglig arbejder hun som journalist på et psykiatrisk videnscenter, er bosat i Aarhus og har to voksne børn.

Om Fucking monster:
Ungdomsbogen Fucking monster handler om 15-årige Philippa, der gemmer på en frygtelig hemmelighed. En hemmelighed, der både gør hende sårbar, men også til en ond og udspekuleret mobber, der skaber splid på den efterskole, hvor hun bor.

9788793404250Omtale af Fucking monster: 

“En ungdomsroman, det gør ondt at læse, men den gør også indtryk.”
Bent Rasmussen, Folkeskolen

★★★★★ Bjarne W. Andresen, PædagogenDK

“Intet er overflødigt, og man kommer virkelig ind under huden på Pip … Anbefales til alle unge fra ca. 13. år, både til lystlæsning og at arbejde med i skolen, for eksempel i forbindelse med at tale om mobning og ondskab, men også hvordan man håndterer vrede og at blive såret.”
Kathrine Pachniuk, Bibliotekat 

Fucking monster en barsk ungdomsroman, som indeholder meget spændende og relevant fortolkningsarbejde til udskoling. Ondskab, ensomhed og hemmeligheder er gennemgående tematikker, som er gennemgribende i romanen.”
Litteratur til danskfaget

“Der er god karakteropbygning [i bogen, red.], den sympatiske, usikre Liv der er hjælpeløs, når Pip angriber, forældrene der miljømæssigt er fremme i skoene, men klar til at gå på kompromis, når de selv er pressede.”
Birte Strandby, Bogvægten.dk

“En gribende historie om en ung piges usikkerhed og skyldfølelse. Vi kommer ind under huden på Philippa og selvom hun opfører sig ganske forfærdeligt over for sine venner, får man en forståelse for, hvorfor hun reagerer, som hun reagerer.”
Jeanette Thisted Villadsen, lektørudtalelse fra Dansk Biblioteks Center

“… en rigtig god og velskrevet ungdomsroman … stor anbefaling til denne udgivelse”
Hadbjerg Skolebibliotek

Fucking Monster, ungdomsroman af Mette Egelund Olsen og Margrethe Schmidt, 168 sider. Omslag af Anne Kragelund. 199,95 kr. i vejl. udsalgspris. Kan købes gennem alle landets boghandlere. ISBN: 978-87-93404-25-0. Udgivelsesdato: 17. april 2018.