Rune Johan Andersson

Hvor kommer støv egentlig fra? Det er det store spørgsmål i denne underfundige billedbog af
den prisbelønnede illustrator og forfatter Rune Johan Andersson. Pigen i historien spørger og
forundres, mens den gamle forklarer og prøver at argumentere for, hvorfor der absolut ikke må
tørres støv af i hans vindueskarm. Det hele tager en uventet drejning til sidst …

Støv er noget, alle mennesker kender og må forholde sig til, men Rune Johan Andersson får
både små og store læsere til at gruble og lege med nye tanker om dette emne, som jo bare bliver ved og ved med at drysse ned overalt.

Støv, billedbog af Rune Johan Andersson, oversat fra norsk af Mads Heinesen. 48 sider, indbundet, hårdt bind. 183,96 kr. ekskl. moms, 229,95 kr. vejl. Fra 6-7 år og op, men også for ældre børn og unge. ISBN: 978-87-93404-11-3. Udgivelsesdato: 19. april 2017. Støttet af Nordisk Ministerråd og Norla.

Omtale af Støv:
“Er støv skabt på Guds værksted, eller forsøger bedstefar at snige sig uden om rengøringen?”
Birte Strandby, Bogvægten.dk 

Støv er en hyggelig lille bog, som jeg godt kan anbefale til dem med mindre børn. Dem, som ikke er store nok til at forstå teksten, kan stadig nyde billederne. Jeg vil selv bruge den til at underholde venners børn, når de kommer på besøg.”
7/10, Bookeater.dk