Morten Walther Rasmussen

Forside til Helikopter. Udkommer 6. marts 2019. Skrevet af Morten Walther Rasmussen, omslag og vignetter af Jon GOtlev / No Heroes.

Forside til Helikopter af Morten Walther Rasmussen. Omslag og vignetter af Jon Gotlev / No Heroes.

Helikopter af Morten W. Rasmussen er en kortroman skrevet i korte, episodiske kapitler, med indføling og poetisk sans. Romanen er set fra drengen Kaspers perspektiv.

Kaspers far lider af en alvorlig depression, hvilket får fatale konsekvenser da faren begår selvmord. Bogen fortæller om forløbet op til selvmordet og sorgen og smerten derefter. Kasper tager på en fantasirejse ned i et gammelt træ, som er hans måde at bearbejde det tragiske på, og med hjælp fra superhelten Electric Mist, sin mor og vennerne Jonas og Silje finder han igen mening med livet, selvom tabet altid vil leve i ham.

Helikopter er kategoriseret som en børne- og ungdomsbog, men i virkeligheden kan den lige såvel læses af voksne. Ifølge Livslinien findes der forsvindende lidt om emnet til børn og unge. Bogen kan dog være lige så væsentlig at læse for dem, der har mistet en forælder af andre årsager.

Morten Walther Rasmussen (f. 1975) har siden år 2000 udgivet digte i Hvedekorn, samt en digtsamling på Jorinde & Joringel, Damer & Træer, som kom på Lars Bukdahls liste ”Vigtig poesi 2011”.  Helikopter er hans romandebut. Han er uddannet cand.mag i litteraturhistorie, og har arbejdet mange år med marketing, indtil han for nogle år siden skiftede spor. Nu arbejder han som kulturformidler af børnelitteratur og musik på Horsens Bibliotek.

Bogens omslag og vignetter er lavet af Jon Gotlev / No Heroes, som hermed udkommer med sit første bogværk. Han har tidligere lavet pladecovers for bands som ‘Lis er stille’ og ‘Spring offensive’. 

morten_presse 

“MEN DET MAN IKKE
KAN SIGE, DET KAN
MAN SKRIVE.”
                      – Herta Müller