Frøydis Sollid Simonsen

Foto: Frøydis Sollid Simonsen

Frøydis Sollid Simonsen er norsk forfatter med dansk far, hun har i flere år har boet i København, mens hun gik på tegneserieskole i Malmö. Hun debuterede med den underfundige, humoristiske og smukke bog, Hver morgen kryber jeg op fra havet, i 2015, og i efteråret 2018 udkom Dyr, sorteret efter alder.  

Begge bøger har det til fælles, at hun bruger skæve naturvidenskabelige fakta og detaljer, mange aldrig har hørt om før, til at dykke ned i menneskelige sindstilstande og relationer. Hver morgen kryber jeg op fra havet er også udkommet som e-bog og lydbog, som kan lånes på ereolen.dk 

Undervisningsmateriale 
Man kan finde et gratis undervisningsmateriale til Hver morgen kryber jeg op fra havet til grundskolens ældste klasser samt gymnasiet lige her.

Omtale af Hver morgen kryber jeg op fra havet:

“Overlegen debut”
★★★★★ Christine Fur, Fyens Stiftstidende 

“Charmerende, begavet og poetisk”
★★★★ Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske Tidende

“vidunderlig og forfriskende bog”
Thomas Ry Andersen, Dansk Biblioteks Centers (DBC’s) lektørudtalelser

“små uprætentiøse, poetiske perler”
Kasper Håkansson, K’s Bognoter

“Der er rigtig mange litterære perler og sjove sammenligninger…”
Mette Skovdahl Clausen, LitteraturNu

“…sådan en bog, hvor man hurtigt kommer til at holde særligt af nogle bestemte passager og måske får lyst til at læse dem højt for andre, fordi de er virkelig fine, ja nærmest elskelige”
Ane Martine Lönneker, Litteraturmagasinet Standart, NR 3#2015

“Jeg ønsker mig romanen »Hver morgen kryber jeg op fra havet« af Frøydis Sollid Simonsen. Det er en meget original lille bog, en skrøbelig fortælling om hjertesorg, der blandes med naturvidenskabelige betragtninger og humor. Alene titlen er vidunderlig. Jeg mødte Frøydis i foråret, da vi begge var inviteret til litteraturfestivalen i Budapest – på det tidspunkt som debutanter. Jeg tror, hun er én, som vi kommer til at høre meget mere til. Hun er helt sin egen.” Berlingske Tidende, tre forfattere om deres boggaveønsker, her forfatteren Ane Riel. 

“man glæder sig til at læse næste lille tankerække og selv smile eller tænke videre. Den sikre sans for sproget, den sprøde humor og selvtilliden minder om Lone Hørslev som hun skrev, lige da hun var færdig på Forfatterskolen.”
Camille Blomst, Københavneravisen

“Kan man blande håndfast naturvidenskab med diffuse og uhåndterbare følelser? Kan man blande humor, vid og (ulykkelig) kærlighed? Kan man overhovedet forstå det?  Svaret er JA. Prøv det og elsk det! Ud over nye vinkler på livet og videnskaben, så er den korte skriveform
supersmart og hurtigt læst. Du kan læse et afsnit, mens du venter på bussen, eller teen trækker.
Hvis du da ellers kan slippe den finurlige bog.”
Malene Gude, cand. pharm, Pharma – fagforeningen Pharmadanmarks fagblad for folk på lægemiddelområdet.

“Når en forfatter formår at flette fakta og poesi fuldstændig uforceret, som det
er tilfældet i denne bog, kan man kun glæde sig til at følge dette forfatterskab”
Lea Fløe Christensen, litteraturformidler Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne (også bragt i Lyngby-Taarbæk lokalavis.)

“Fortælleren bygger en hel mur af leksikalske oplysninger om organismer, magnetisme, edderkopper, men der opstår sprækker, hvor igennem man kan ane et menneske der kæmper for overlevelse og for at være anderledes, gladere.”
Birte Strandby, Bogvægten.dk

“Behændigt og cool udført, men med et bagved bankende hjerte”
Mads Kusk, Valby Bibliotek, anbefalingen ‘Se op til Norge – poesi deroppefra’ 

“‘Det, der gør den her bog magisk, speciel, unik og helt fantastisk, er, at hele referencerammen er naturvidenskab. Hver eneste tanke fører til en associationsrække ud i naturvidenskabelige, nørdede facts. At læse denne mageløse bog føles lidt som at lege “lad os google et ord og se, hvor hen det bringer os”. Bare meget bedre. Meget, meget bedre. Naturfagslæreren kan ikke få armene ned. Jeg skal ha’ den, så jeg kan plage mine elever med litteratur i naturfagsundervisningen.”
Mette Sofie Kirkedal Bogoplevelsen

“Du skal læse den, fordi den sætter en helt almindelig skæbne – et forlist forhold – ind i en større sammenhæng, så det ikke bare er en hverdagslig og banal fortælling, men i stedet bliver løftet op på et andet og mere givende niveau.”
Daniel Boysen, litteraturformidler Dokk 1 (hovedbiblioteket i Aarhus)

“først morer jeg mig og glædes over det umulige i at skrive sådan en bog der er så videnskabsdetaljenørdet og den fine måde det vekselvirker og fletter sig ind i et liv, og jeg lader mig overraske af tonen, der er helt anderledes end alt muligt andet…”
Joachim Lykke, bloganmeldelse, Medium.com

“Nogle gange finder man en perle i en muslingeskal hvor man ikke lige havde ventet det. Om det er forfatteren Frøydis Sollid Simonsen eller forlaget Vild Maskine, eller begge, der er muslingen, skal jeg lade være usagt. Men perlen er helt sikkert forfatterens debut ‘Hver morgen kryber jeg op fra havet‘ […] Denne læser er mere end begejstret, og jeg håber virkelig at der kommer mere fra Simonsens hånd […] Med ‘Hver morgen kryber jeg op fra havet‘, har Frøydis Sollid Simonsen mindet os om at litteratur er kunst.”
Lars Poulsen, B for bog

“Hvis du har 5 minutter til skønlitteratur om dagen, kan jeg varmt anbefale denne bog.”
Svendborg Bibliotekerne

Frøydis læser op og interviewes af Mads Østergaard i Radio24syv
AK24syv 03-06-2015

“Forfatteren der siger hej til alle dyr” – Frøydis interviewes af Camilla Zuleger på Floret.se

Hør Frøydis Sollid Simonsen læse et par kortprosatekster fra sin bog højt på norsk:

‘Sitter i stua’


‘Det der med form og innhold’: