Forfatterarkiv: Mads Heinesen

Nu kommer Lille Bange Egern til Danmark

Lille Bange Egern får en ven af Mélanie Watt. Udkommer 12. april.

Lille Bange Egern får en ven af Mélanie Watt. Udkommer 12. april.

Lille Bange Egern af Mélanie Watt. Udkommer 12. april.

Lille Bange Egern af Mélanie Watt. Udkommer 12. april.

Nu udkommer Lille Bange Egern og Lille Bange Egern får en vende første to bøger i en billedbogssucces af canadiske Mélanie Watt, solgt i over 2,1 mio. eksemplarer i en lang række lande. De to bøger om det uimodståelige egern koster kun 99,95 kr. pr. stk. i din lokale boghandel!

Ny ungdomsbog af Mads Heinesen

9788793404076Ny personligt inspireret ungdomsbog af Mads Heinesen, Ved den yderste spids, udkommer 23. januar 2018 på Vild Maskine.

Handling
Viktor er lige fyldt 15 år og har fået en lillebror. Hans mor har været indlagt i flere uger efter fødslen, og hans far er begyndt at drikke og miste besindelsen. Han er hele tiden af sted på hospitalet og glemmer Viktors fødselsdag. Alt det med moren er omgærdet af mystik, for Viktor kan mærke, at hans far ikke fortæller den fulde sandhed.

Ved den yderste spids skildrer Viktors frustration og smerte, da hans mor får en efterfødselsreaktion. Bogen handler om, hvad der kan ske når en familie bliver ramt af sygdom, men den handler også om venskab og spirende kærlighed. Bogen er skrevet som en reaktion på en traumatisk periode, der udspillede sig, da forfatteren og hans kæreste blev forældre for første gang i marts 2014.

Om forfatteren
Mads Heinesen har gået Forfatterskolen for Børnelitteratur, og har udgivet bøgerne Hvad så Vilmer?, Hvad så, kærester? og Jeg er Modig. Indtil bladene en dag forsvinder på Høst & Søn samt skrevet historier for DR B&U, Gyldendal Uddannelse og til antologier for børn. Dertil har han studeret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og på Blaagaad/KDAS lærerseminarium samt undervist børn og unge i at skrive igennem en årrække.

I 2014 stiftede han forlaget Vild Maskine, som han i dag driver fuldtids sammen med Rebekka Andersson. Der har været ekstern redaktion på Ved den yderste spids for som sædvanlig at sikre kvaliteten, og forfatteren har ad flere omgange modtaget støtte fra Kunstfonden og Autokontoen til sit arbejde med bogen.

Der er udarbejdet undervisningsmateriale på bogen af folkeskolelærer og forlagskonsulent Lene Sørensen, det er snart tilgængeligt på: www.vildmaskine.dk/undervisning

____________________________________________________________________

Ved den yderste spids, ungdomsroman af Mads Heinesen, 117 sider, garnhæftet softcover, trykt på Specialtrykkeriet Arco i Viborg. Omslag: Mads Heinesen. 199,95 kr. i vejl. udsalgspris. Kan købes gennem alle landets boghandlere. ISBN: 978-87-934040-7-6. Udkommer 23. januar 2018.

For yderligere info eller interesse i forfatterinterviews, kontakt forfatteren på forlag@vildmaskine.dk – tlf.: 61726976 – eller læs mere på: www.vildmaskine.dk. Her vil man også vil kunne hente forsidebillede af bogen samt forfatterfoto.

Mød Jan Priiskorn Schmidt

Den 27. september udkommer Barnestjernen fra Bryggen, en selvbiografi af Jan Priiskorn Schmidt, fortalt til Klaus Thodsen. Jan er Danmarks mest benyttede barneskuespiller gennem tiden, og én af de absolut bedste. Bogen kan forudbestilles i enhver boghandler allerede, for eksempel i Arnold Busck, Bog & idé, BOGhandleren, Kon-tur, Saxo osv. Her er en oversigt over signeringer med Jan rundt i landet:
Facebook_signeringsplan12_17-10-2017

Nye udgivelser marts 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyt undervisningsmateriale på 24 sider, med undervisningsforløb til tre bøger samt præsentation af nye bøger og interview med forfatteren Frøydis Sollid Simonsen:

 

Gid jeg kunne, ny antologi med noveller og digte

Gid jeg kunne, en antologi for unge.

Gid jeg kunne, en antologi for unge.

Gid jeg kunne er en antologi af unge talentfulde for-fattere, der udgives i forbindelse med uddelingen af Kulturpriserne i Vordingborg d. 21. januar 2017.

Vinderen af Kulturprisen går til Verdenslitteratur på Møn, og vinderen af Kulturtalentprisen og 10.000 kr. går til Emilie Guldborg Andersen, der med sin tekst Gid jeg kunne har lagt navn til denne antologi. 2. pladsen blev delt mellem Anna Maria Bornkessel med Otte digte og Vinnie Gotfredsen med prosadigtet Der er stadig ting jeg ikke tør sige. Alle tre har imponeret med deres høje niveau. Ingen af bidragsyderne har været publiceret før.

For at finde årets kulturtalent blev der i december 2016 afholdt en skrivekonkurrence, hvor der kom 73 bidrag. Processen med at finde de bedste talenter er sket i et samarbejde mellem Vordingborg Kommune, Kulturpriserne Vordingborg, Lollands Bank og det lokale forlag Vild Maskine.

Vild Maskine har stået for at læse teksterne og udvælge de 18 bedste tekster til juryen samt været ansvarlig for at producere bogen. Juryen har udvalgt en vinder, en delt andenplads samt de i alt ni bedste tekster. Juryen bestod af Jeppe Brixvold, forfatter og forstander for Forfatterskolen i København, den lokale forfat-ter Lena Laurentis samt Christina Jørgensen, formand for Kulturpriskomitéen. Alle bidrag har været anonyme for både forlag og jury, indtil den endelige beslutning var taget.

Læs mere om priserne og udvælgelsen af de unge talenter i efterordet i bogen. Yderligere info eller kontakt til forfatterne kan fås igennem: forlag@vildmaskine.dk, tlf. 61726976 samt www.vildmaskine.dk, hvor man også kan hente forsidebillede fra bogen til pressebrug.

Gid jeg kunne – antologi, med tekster af: Emilie Guldborg Andersen, Vinnie Gotfredsen, Anna Maria Born-kessel m.fl. Redaktion. Mads Heinesen, Rebekka Gertz Andersson og Christel Sunesen. Målgruppe: unge og voksne. 93 sider, 99,95 kr. vejl. inkl. mo s. ISBN: 978-87-934040-8-3. Udgivelsesdato: 21. januar 2017, kan købes gennem alle boghandlere. Udgivet i samarbejde med Lollands Bank, Vordingborg Kommune og Kulturpriserne Vordingborg.

lollandsbankkulturprislogo-medtekst-cmyk9WSGR3P0

To Vild Maskine-bøger udvalgt til katalog

emneliste_biblioteksmedier_4_2016

To af Vild Maskines bøger er netop udvalgt til kataloget ‘Nye bøger, film, spil og musik for unge’, et katalog fra Biblioteksmedier, som udgives fire gange årligt. Det drejer sig om Dagbogsoptegnelser fra et kælderhul af David Wiberg (Nr. 4 på billedet fra venstre) samt Miraklernes Tid af Anne-Laure Bondoux. Se alle de udvalgte titler i kataloget her.

16 siders hæfte med undervisningsmateriale klar!

Så er dette spritnye og flotte undervisningsmateriale sendt til tryk og vil blive sendt ud til alle landets grundskoler til januar. Det består af 16 sider med undervisningsforløb til billedbøgerne Træhulen og Pigen med de ravgyldne øjne, udarbejdet af Caroline Erritzøe, samt en præsentation af Vild Maskines øvrige bøger til børn og unge, og interviews med forfatterne Thomas Fröhling og Andrew Larsen. Del gerne, hvis I kender nogle lærere, som kunne gøre brug af dette!

Til næste år udgiver vi et lignende hæfte med fokus på undervisningsmaterialer til vores bøger, der kan bruges til undervisningen af unge i grundskolens ældste klasser, samt på gymnasier.

Talentpris for 15-25-årige forfatterspirer

talentpris-opslag

15-25-årige forfattere eller forfatterspirer med opvækst eller bopæl i det nuværende Vordingborg Kommune (altså også Møn!): Skynd jer at hiv nogle gode tekster op af skuffen eller skriv noget her i weekenden og send ind til denne konkurrence! Der er deadline d. 14. december 2016, og i komitéen sidder blandt andet rektor for Forfatterskolen, Jeppe Brixvold. Vinderen får 10.000 kr., og de bedste bidrag trykkes i en professionelt udformet antologi-bog, som Vild Maskine som lokalt forlag netop er blevet udvalgt til at redigere, producere og udgive i lyntempo hen over julen, idet den skal være klar til den store prisoverrækkelse på spillestedet stars.dk d. 20. januar! Læs mere på Kulturpriserne Vordingborgs Facebook-side.

OBS spred gerne ordet!