New York Times kårer Lille Pil som en af årets bedste

Best illustrated books New York Times Lille Pil

New York Times har udpeget Lille Pil som en af de bedste billedbøger i 2017. Vild Maskine spottede og udgav den dog før amerikanerne, men ikke desto mindre er det en kærkommen hæder til en meget smuk bog. Her er udpluk fra den danske omtale af bogen:

“Et lille mesterværk, med mange analysemuligheder. Vil også kunne bruges i undervisningen på mellemtrinnet … En smuk billedbog, som fortjener sin plads på bibliotekerne og skolerne…”
Merete Trap, lektør fra Dansk Biblioteks Center

“Billedbogen om Lille Pil er ren og befriende retro”
★★★★ Steffen Larsen, Politiken

“Courgeon tegner et kort, psykologisk portræt af en lille pige, der gennem indre styrke og et latent familiesammenhold skaber sine egne muligheder og sin egen lykke. Vi ser det udefra i glimt, men må i sidste ende selv samle brikkerne i en gribende og rørende fortælling, som man ikke glemmer lige med det samme. Bogen kan og skal anbefales.”
Janus Neumann, Bogbotten.dk 

“Der er mulighed for at diskutere både hardcore eksistentialistiske temaer, uoverensstemmelser i søskendeflokken og mere almindelige emner såsom hvad det kræver at kunne leve med sin familie.”
Birte Strandby, Bogvægten.dk 

“Virkelig god børnebog om Lille Pils viljestyrke, og følelsen af at være den mindste.”
8/10 stjerner, Boggnasker.dk

Køb bogen til 229,95 kr. igennem din boghandler, eller fx her. 

Se listen på New York Times hjemmeside her.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *