Indsend manuskript

Kære forfatter, illustrator m.m.

Vi er meget interesserede i nye manuskripter, og en stor del af vores udgivelser kommer netop fra uopfordrede manuskripter.

Da vi modtager mange manuskripter, har vi desværre ikke resurser til at svare personligt eller give individuel feedback, medmindre det er manuskripter, vi tilbyder at gå videre med. Hvis du ikke har hørt noget fra os inden for to måneder, må du betragte det som et afslag fra vores side af.

Vi udgiver skønlitteratur for alle aldersgrupper: romaner, noveller, digte o.l. samt børne- og ungdomslitteratur. Vi har også udgivet et par biografiske bøger af kulturelle personligheder samt enkelte tegneserier/graphic novels.

Send manuskriptet og eventuelle illustrationer som vedhæftet fil til nedenstående mail. I selve mailen må du gerne skrive et par linjer om dig selv samt en beskrivelse af manuskriptet. Skriv gerne allerede i emnefeltet, hvad det er: Digte, roman, børnelitteratur etc. Såfremt du ønsker at sende en digtsamling ind til os, så må du gerne i følgemailen skrive, hvilke tidsskrifter/antologier du evt. har fået bragt digte i (Hvedekorn, Slagtryk.dk e.l.)

Du behøver ikke sende pr. almindelig post, med mindre der er en særlig grund til, at vi skal se det fysisk. I så fald så aftal det gerne med os på forhånd, idet vi ikke kan påtage os at sende fysiske manuskripter retur.

Indsend manuskript til: manuskript@vildmaskine.dk, hvorefter du får en autokvittering for modtagelsen med det samme.

Vi glæder os til at læse og se dine ting.

Venlige hilsner

Rebekka Gertz Andersson og Mads Heinesen

Om forlaget
Kontakt
Andre om forlaget