Om forlaget

Logo+logotype
Vild Maskines logo af Karen Nøhr Christensen

Vild Maskine er et forlag fra 2015, der udgiver dansk skønlitteratur samt børne- og ungdomslitteratur. Dertil enkelte udvalgte udenlandske forfattere i dansk oversættelse.

Vi stræber efter at udgive relevant skønlitteratur i høj kvalitet, gerne med kant og et kunstnerisk islæt. Dertil har vi specialiseret os i børne- og ungdomslitteratur, der kan bruges som højtlæsning, selvlæsning eller værklæsning. Til flere af bøgerne laver vi gratis undervisnings- og inspirationsmaterialer.

Vi er stolte af at udgive blandt andet Marie-Louise Hansens debutroman Olgas bog, der vandt Munch-Christensens debutantpris 2019Karen Filskovs figurdigtsamling Det sner med fjerMarie Louise Tüxens debutroman Jeg ser mig selv som rytmisk samt Carsten René Nielsen og Mette Marcussens illustrerede digtsamling Drømmecykler og fodboldhunde samt mange andre. Et af de seneste skud på stammen er Cecilie Bødkers debutroman, Sortsyge, der modtog bred medieopmærksomhed ved udgivelsen.

Af oversatte titler kan nævnes Frøydis Sollid Simonsens Hver morgen kryber jeg op fra havet samt den prisbelønnede franske forfatter Anne-Laure Bondouxs to romaner Miraklernes tid og En morders tårer.

Vild Maskine holder til i Vordingborg på Sydsjælland og drives af Mads Heinesen og Rebekka Gertz Andersson.

Forlaget Vild Maskine er medlem af Danske Forlag, IBBY Danmark og Mikrofest.

Læs mere under Nye bøger eller find en samlet liste over vores udgivelser i boghandlen, fx hos ovenstående Mikrofest eller på Saxo.com

Ønsker du at vide mere om, hvem vi er, eller indsende manuskript, så læs mere under Kontakt eller Indsend manuskript